Du kan aflevere dit haveaffald på en af genbrugspladserne i kommunen. Du må ikke brænde dit haveaffald af der hjemme.
Alle planter i haven har brug for næring i vækstsæsonen. Kompost er naturens egen gødning, da den tilfører jorden gødningsstoffer.
Vær opmærksom på, at der er særlige regler for aflevering af invasive planter som fx bjørneklo og japansk pileurt. For at begrænse spredningen af de invasive planter, skal de afleveres i containeren til rest efter sortering i en klar pose, der er lukket, og ikke sammen med dit haveaffald.
Haveaffald er:
Alle planter i haven har brug for næring i vækstsæsonen. Kompost er naturens egen gødning, da den tilfører jorden gødningsstoffer.
Næsten alt haveaffald og dit grønne køkkenaffald, som fx frugt og grøntsager kan komposteres. Som udgangspunkt anbefaler vi dog, at du lægger dit køkkenaffald i de grønne poser og i beholderen til madaffald. På den måde bliver det udnyttet til biogas.
Ønsker du alligevel at kompostere dit køkkenaffald, skal du huske kun at kompostere ikke tilberedte madvarer, så du ikke tiltrækker rotter og andre skadedyr.
Du kan enten købe din kompostbeholder eller bygge den selv. Beholderen skal være lukket i siderne. I bunden skal der være riller eller huller, så regnvand kan trænge ud.
En kompostbeholder, som kan holde rotter ude, er typisk udstyret med et kraftigt trådnet i bunden, som rotterne ikke kan passere.
Øverst må der gerne være åbent for regnvand, men sørg for en eller anden form for afskærmning, f.eks. et insektnet. Det forhindrer solsorte og andre dyr i at grave i komposten og spise evt. orme.
Når beholderen er klar kan du fylde organisk affald i beholderen og bagefter sætte evt. kompostorme ud.
Den færdige kompost kan bruges mange steder i haven, hvor den forbedrer jordens kvalitet og giver planterne næring. Du skal regne med, at der kan gå et år, før du kan få færdig kompost, men du kan sætte skub i omsætningen. Ved findelt materiale foregår komposteringsprocessen hurtigere. Hug eller klip derfor tynde grene og seje plantestængler i stykker eller brug en kompostkværn inden kompostering. Du kan også forkorte kompostens omsætningstid, hvis du med jævne mellemrum blander indholdet rundt i beholderen.
Spred færdig kompost i et lag på 2-3 cm ud oven på jorden. Det skal helst være nogle uger før såning eller plantning, for komposten kan indeholde mere næring, end de spæde planter kan holde til. Du kan også vente med at sprede kompost, til afgrøderne er kommet op. Læg da et tyndt lag mellem rækkerne. Det kan være nødvendigt at supplere med anden gødning – gerne dyregødning. I alle bede og under buske kan du lægge et tyndt lag kompost oven på jorden. Det vil holde jorden fugtig og give planterne næring. Buske og træer behøver ikke nødvendigvis ekstra næring. Nogle blomster og grøntsager bryder sig ikke om kompost: F.eks. skal ært og latyrus ikke have kompost. Brug heller ikke kompost til surbundsplanter som f.eks. rododendron. De skal hellere have et tykt lag blade og let findelte grene hvert efterår.
Bjørneklo breder sig voldsomt og danner tætte bestande, som fortrænger hjemmehørende planter og dyr. Den er giftig at røre ved og kan gøre grønne områder utilgængelige for mennesker. Frøene fra blomsterskærmene sætter nye planter, og derfor skal afklippede blomsterskærme afleveres afleveres i containeren til rest efter sortering og ikke sammen med dit haveaffald. Den skal emballeres i en klar pose, der er lukket.
Japansk pileurt er særdeles invasiv og kan ødelægge vandløb, fundamenter, dræn, afløb og lignende. Modsat bjørneklo er det hele planten, der kan spire igen fra små 1 cm rod- eller stængelfragmenter. Derfor skal hele planten afleveres i containeren til rest efter sortering.
Den skal emballeres i en klar pose, der er lukket.
Buksbom med buksbomhalvmøl-larver må IKKE komme til haveaffald.
Hvis man har angrebne buksbomplanter med buksbomhalvmøl-larver skal det emballeres i ét lag klar plast og afleveres til rest efter sortering.
Hvis man er i tvivl, om ens plante er angrebet, skal den også i rest efter sortering emballeret.
Spørg personalet på pladsen, hvis du er i tvivl.
Uanset om du bor i en byzone eller landzone, må du ikke brænde haveaffald af på egen grund. Du må dog brænde rent og tørt træ på særligt indrettede blåpladser - hyggebål til snobrød.
Tjek brandfareindekset og eventuelle afbrændingsforbud på www.brandfare.dk, hvor du også kan finde mere information og gode råd om bål.
Skt. Hans aften, d. 23. juni, må bålet indeholde haveaffald. Sørg for at undgå jord, friske blade og grene med, da det får bålet til at ose.
Vær altid opmærksom på vindretning og at vejrforholdene er egnede til afbrændingen. Ved hård vind (10,8-13,8 m/sek.) eller kraftigere vindstyrke er det forbudt at tænde bål. I perioder med tørke kan der være afbrændingsforbud – find mere information på www.brandfare.dk.
Beredskabsstyrelsen anbefaler følgende afstandskrav for placering af Skt. Hans bål:
1) 30 m fra bygninger med hårdt tag – hvis der er jævn til frisk vind (5,5-10,7 m/sek.), skal afstanden fordobles i vindens retning.
2) 60 m fra letantændelige markafgrøder.
3) 200 m fra bygninger med letantændeligt tag (stråtækte huse og lign.).
4) 200 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation samt oplag af lign.